23948sdkhjf

Ørsted tildelt retten til at udvikle store havvindprojekter down under

Den australske regering har netop tildelt Ørsted en licens til at igangsætte et stort havvindmølleprojekt i Australien. 

Samtidig har regeringen til hensigt at tildele en licens til endnu et projekt efter en høringsproces. 

Ørsted vil bruge licenserne til at udvikle store havvindmølleparker ud for Gippslands kyst i delstaten Victoria.

- Med mere end 30 års erfaring og enestående ekspertise inden for havvindprojekter i stor skala er vi i Ørsted glade for at få tildelt disse licenser, så vi kan hjælpe Australien med at lancere landets nye industri og fremskynde omstillingen til vedvarende energi, siger Per Mejnert Kristensen, Senior Vice President og regionsdirektør for Asien og Stillehavsområdet i Ørsted og tilføjer: 

- Vi tror på, at vi har sikret os de bedst mulige områder, og at vores foreslåede projekter i Victoria vil kunne levere en stabil og omkostningseffektiv forsyning af vedvarende energi. Vi ser frem til at kunne levere langsigtede fordele for lokalsamfundet, økonomien og miljøet i Gippsland og i Australien som helhed.

De næste skridt for projekterne vil være miljøundersøgelser, miljøvurderinger og udvikling af forsyningskæden. Ørsted vil modne projekterne med henblik på at deltage i fremtidige auktioner, som delstatsregeringen i Victoria vil afholde for at understøtte sit mål om 9 GW havvind inden 2040. 

Den første auktion forventes påbegyndt i slutningen af 2025.

Fakta om Ørsteds havvindmølleprojekter i Gippsland

Potentiel kapacitet: 2,8 GW (licensområde 1) og 2 GW (licensområde 2)

Sted: 56-100 km ud for Gippslands kyst i delstaten Victoria

Vanddybde: 60 m i gennemsnit

Størrelse: 700 km2 (licensområde 1) og 490 km2 (licensområde 2)

Forventet idriftsættelse: I starten af 2030'erne

Kilde: Ørsted

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047